Velkommen!


Højskolen i Krummerup er en specialskole for udviklingshæmmede unge. Hos os er der plads til forskellighed, faglig fordybelse og læring der giver livsduelighed.

Vælger du Krummerup, får du et sted hvor der er styr på dagligdagen med plads til hver enkelt elev. Vi sætter en ære i vores traditioner, vi tror på udvikling gennem fællesskab, og vi ved hvor vigtigt det er for hver enkelt elev at blive set og anerkendt for lige præcis dén personlighed man bringer med til Krummerup. Her får du uddannelse til livet. 

Kortomos2Detgoervi2Detlaerervi2Saadanborvi2

Et lærerigt højskoleophold med spændende oplevelser og nye venner

Højskolen i Krummerup er en dag- og kostskole. Vi er en specialskole med plads til 15 kostelever fra 16 år og opefter. Vi har 25 års erfaring i at arbejde med uunge med særlige behov, og vores pædagogiske profil hviler derfor på stor viden og veldokumenteret erfaring. Vores kostelever bliver for det meste hos os mellem 1-3 år.  Vi tilbyder udslusning, hvor eleven stadig bor på Krummerup-matriklen, og kan tage del i vores fælles aktiviteter, men vil samtidig øge sin deltagelse i livet uden for højskolen.

Vores dagligdag er præget af, at vores elever har brug for struktur og overskuelighed. Samtidig er personlige udfordringer afgørende for den identitetsdannelse vores elever går igennem mens de er hos os, og vi ser dagligt, hvordan læring kan indtages både med maling og pensel, men også med en guitar, med en blyant eller et med bordtennisbat. Fællesskabet er vores ramme, og den enkelte elev er omdrejningspunktet. 
Krummerup er primært for elever som er udviklingshæmmede unge, men ofte er der en anden diagnose som kan være inden for autismespektret, syns- tale- og hørehandicap og lettere fysiske handicaps. Fælles for de fleste af vores elever er, at de har brug for specialpædagogisk støtte og nyder stor gavn af vejledning i livsfasen fra teenager hjemme hos mor og far til et voksent menneske der klarer flere og flere ting selv.
Botræning er integreret i hverdagen og ikke en sur pligt på Krummerup. Vi hjælpes ad, og vi bevæger os på de veje, vi er nået til i livet. 

Læs hvordan vi bor


Læs også: